Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Særligt fokus på læsning

Klostermarksskolen arbejder med at styrke og udvikle elevernes skriftsproglige kompetencer med tidlig opsporing og tidlige indsatser. Der arbejdes systematisk med testplaner, og vi bruger opdateret viden indenfor LST (læse-skrive teknologi). Der er et tæt samarbejde mellem skolens Læsevejledere og ordblindelærer, hvilket giver os et godt og bredt fundament, så viden ikke forsvinder med enkeltpersoner.

Skolens læsevejledere vejleder lærer og sætter indsatser, til styrkelse af elevernes sproglige kompetencer og deltagemuligheder, i gang i klasserne.

Til de elever der trænger til et boost, tilbyder skolen ekstra støtte til læsning og skrivning. Her laves forløb på små hold, hvor vi arbejder målrettet med læse- og skriveudvikling, fonologi og stavestrategier samt brug af digitale hjælpemidler (LST), tapping mm. Eleverne bliver taget ud af deres almene undervisning i fx 2 lektioner i 4-6 uger. Herefter skal de tilbage i klassen og anvende deres nye viden i den almindelige undervisning.


Ordblinde (dysleksi)
De elever, der er testet røde og gule i den ”Den Nationale Ordblindetest”, får tilbud om at komme på lignede hold i Læseklassen. Disse forløb tilbydes én til to gange i et skoleår, med afsæt i elevernes individuelle behov.

Som læse- og skrivestøtte program anvender skolen CD-ord og IntoWords.

I det daglige virke på Klostermarksskolen bestræber vi os på at tilbyde en undervisning, hvor der tages højde for den funktionsnedsættelse, det er at være ordblind. Vi videndeler omkring didaktiske overvejelser, der gavner ordblinde i alle fag, så der bliver skabt de bedste deltagelsesmuligheder for vores ordblinde elever.

Når skolens ordblinde elever når til folkeskolens afgangsprøver i 9. klasse, er der på skolen en naturlig del af vores praksis at tilbyde særlige prøvevilkår, så alle skolens elever får samme gode vilkår.