Trivsel på Klostermarksskolen
Med afsæt i Klostermarksskolens værdiregelsæt forstår vi nedenstående ved begrebet trivsel på Klostermarksskolen (se også skolens trivselspolitik)

Klostermarksskolens mål er: ”Trivsel for alle elever og alt personale” 
Trivsel er fundamentet for indlæring og udvikling 
Som enkelt elev og personale er man altid en del af et mønster i den gruppe man er en af.

Ved Trivsel forstår vi, at man føler sig:

• Værdsat og respekteret 
• Holdt af, som den man er 
• Tilpas udfordret, så verden åbner sig for en 

Trivslen kendetegnes ved, at vi: (Samværsregler)

• Hører, hvad hinanden siger, og taler pænt til hinanden 
• Er imødekommende 
• Hjælper hinanden 
• Er en skole, hvor alle er velkomne 
• Vægter faglig trivsel udvikling og læring
• Vægter social trivsel i fællesskaber
• Har fokus på: Personlig/psykisk trivsel så vi er opmærksomme på selvopfattelse, selvværd, mod på skolelivet, venskaber og aktiviteter
• Tænker sundhed: fysisk velbefindende – sund mad og bevægelse som en naturlig dimension

Formål med Klostermarksskolens antimobbestrategi

Elever og forældre skal i samarbejde med skolens ledelse og medarbejdere medvirke til et godt undervisningsmiljø på skolen og i de enkelte klasser.
Elever og forældre skal kende:
Skolens værdiregelsæt, trivselspolitik, antimobbestrategi og almindelige normer for god opførsel.
Alle elever på Klostermarksskolen har krav på et trygt skoleliv, hvor trivsel er kendetegnende for skoledagene.

Mobning accepteres ikke på Klostermarksskolen. 
Målet er at Klostermarksskolen er mobbe-fri zone. 
Skolen arbejder målrettet for at øge trivslen og dermed undgå mobning.  Dette er også formuleret i Klostermarksskolens Trivselspolitik.

Definition på mobning forstås her i forhold til Børns Vilkårs definition:

Hvad forstår vi ved mobning:
Mobning er en gruppes systematiske forfølgelse eller udelukkelse af en enkelt person, på et sted, hvor denne person er ’tvunget’ til at opholde sig.
En person bliver mobbet, når han eller hun gentagne gange bliver udsat for negative handlinger fra en eller flere personer

Digital mobning:
Hvad er digital mobning?
Begrebet digital mobning dækker over krænkende, nedværdigende og ekskluderende handlinger, som børn og unge udsættes for gennem sociale medier eller via feks. SMS. Digital mobning adskiller sig fra den ikke-digitale mobning på følgende måder: 

• Den digitale mobning kan stå på 24 timer i døgnet og er derfor ikke begrænset til kun at forekomme i skoletiden 
• Der er en vis anonymitet ved de sociale medier, der skaber stor usikkerhed blandt eleverne, idet man ofte ikke kender afsenderen 
• Det er særlig problematisk at blive udsat for digital mobning, fordi man ikke ved, hvor mange der har set eller delt de krænkende kommentarer eller billeder, og fordi man ikke altid kan slette dem igen.  

Forebyggende handleplan

Handleplanen er dynamisk og opdateres jævnligt!
Trivsel er et fælles anliggende.  
Der er derfor forventning om, at alle nedenstående bidrager til fælles trivsel: 

Skolen prioriterer:
At skabe en stemning af imødekommenhed og åbenhed 
At prioritere trivsel i dagligdagen 
At medvirke til, at skolens trivselspolitik er kendt af alle
At følge handleplaner og retningslinjer, hvis der alligevel opstår problemer 

• Legepatruljer 
• Venskabsklasser 
• Brug af Mobbekufferten ”Fri for mobberi” i indskolingen
• Hvert andet år gennemføres en trivselsdag 
• Lejrskole på 5. og 8. årg. 
• Skole-hjem samarbejde 
   

Lærerne og pædagogerne 

• Lægger op til, at forældre skal kontakte læreren eller pædagogen i SFO’en ved problemer eller spørgsmål 
• Styrker samarbejdet mellem skole og SFO med børnehaver og klubtilbud 
• Samarbejder om klassedannelse ved tidlig SFO-start 
• Taler om trivsel i klassen ved ugentlige klassemøder eller mindst én gang i måneden 
• Afholder mindst en årlig elevsamtale (evt. flere ved behov), hvor både det faglige og trivsel er på dagsordenen 
• Tager initiativ til, at klassen udarbejder ”samværsaftaler” med udgangspunkt i skolens aftaler
• Tager hånd om evt. konflikter 

Forældrene 

• Er loyale i omtalen af skolen, personalet, klassekammeraterne og deres forældre 
• Støtter deres barn i at dyrke forskellige bekendtskaber på kryds og tværs i klassen 
• Taler med deres barn om, hvordan han/hun kan være med til at forebygge mobning 
• Bakker op om skolens fødselsdagspolitik 
• Bakker op om og deltager i klassens, SFO’ ens og skolens arrangementer 
• Kontakter skolen ved problemer eller, hvis man får kendskab til mobning 

Eleverne 

• Ved, at det er et fælles ansvar, at alle trives 
• Lærer at italesætte evt. problemer 
• Griber ind, hvis de ser mistrivsel (at nogen er kede af det eller lignende), fx ved at hente personalet eller kontakte en voksen 
• Kender skolens trivselspolitik 
• Ved, at mobning ikke accepteres 

Af alle som færdes på skolen forventes det, at

• Vi passer på hinanden 
• Vi hilser på hinanden 
• Vi griber ind, når noget ikke er i orden 
• Vi værner om fælles traditioner 

Hvordan forebygger vi særligt digital mobning?

Digital trivsel afhænger af digital dannelse og af at besidde en kritisk, etisk og respektfuld social bevidsthed i forhold til sig selv og andre. 
Skolen arbejder på at opbygge en god digital kultur blandt eleverne. Fra skolestart arbejder skolen med digital dannelse i forhold til, hvordan digitale værktøjer understøtter læring og trivsel og hvordan man opfører sig anerkendende og respektfuldt på de sociale medier.

Skolen sikrer, at 

• Digital dannelse implementeres i elevernes skoledag  
• Alle ansatte og elever ved hvad digital mobning er, og hvad der er god adfærd på de sociale medier 
• Der gennemføres undervisningsforløb med eleverne med fokus på digitale medier og digital etik 
• Der er et tæt samarbejde mellem skole og SFO omkring bl.a. digital mobning 

Indgribende handleplan

Hvad gør man som forælder, hvis mobning eller tilløb til mobning opstår? 
Man kan tage en samtale med de andre involverede børns forældre. 
Det er en god ide, at man i forældregruppen i klassen har talt om, at man taler med hinanden ved evt. problemer. 
Måske kan tingene løses gennem dialog.

Man kontakter altid klasselæren eller primærpædagogen i SFO’en (på yngste trin).

Alle situationer kan selvfølgelig ikke løses på samme måde.

Lærere og pædagoger vil derfor have forskellige muligheder for, hvordan en given situation skal løses. Klasselæreren/primærpædagogen er tovholder i processen.

Handleplanen kan fx indeholde flg. elementer:

• Samtale med de involverede børn 
• Samtale med de involverede børns forældre 
• Orientering af børn og forældre 
• Forældremøde for hele eller dele af klassen fx kun pigernes eller kun drengenes forældre 
• Møde med alle børnene i klassen 
• Møde med dele af klassen fx kun pigerne eller kun drengene 
• Inddragelse af AKT medarbejderne på skolen  
  Skolen har uddannet flere AKT (Adfærd, Kontakt, Trivsel) medarbejdere blandt lærere og pædagoger. De er specielt uddannet til at have fokus på social trivsel og forebyggelse af mobning. De kan også inddrages i udredning og løsning af social mistrivsel, større konflikter og mobning i en klasse eller omkring en årgang.
• Inddragelse af skoleledelsen 
• Inddragelse af ekstern støtte fx PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning/SSP) i kommunen

Hvordan håndterer vi digital mobning?

Når skolen bliver opmærksom på digital mobning, følger skolen sin antimobbestrategi for håndtering af mobning.

Den nationale klageinstans mod mobning

Hvis elever eller forældre oplever, at skolen ikke tilstrækkeligt forebygger og håndterer mobning, har de mulighed for at klage. 

Klagen kan sendes til ”Den Nationale Klageinstans mod Mobning”, til Roskilde Kommune eller til skolen, som så videresender klagen.